














Portrætserie "SAMHØRIGHED" 2022 Tekst af Meleret Melanin: Håret i centrum. I samspil med andre opfatter vi os selv på ny. Forstår med milde øjne, at vi ikke er alene om at have følt afmagt og stigmatisering i vores opvækst som små børn i en hvid verden. Vi har alle hår, nogle bliver kaldt ud på sit hår mere end andre. Hvordan italesætter man det som et lille nysgerrigt væsen med dugfriske øjne og en længsel efter samt et ønske om at blende ind i mængden. Det kan føles enormt ensomt og tungt at få et selvbillede og forståelse af sin egen identitet gennem narrativer, der er ydrestyret. Vi har et ansvar for at fortælle og dele det vi synes har smertet i livet, for eftersom vi erfarer at tanker, der tynger, også er tanker i andre kan vi distancerer os bare lidt og betragte skønheden i det hår, som til tider har føltes som en tung krone på vores små hoveder. Vi mødtes, vi åndede og i modet tog vi hinanden i hånden. Timer med omfavnelse, der fik vores hjerter til at banke lidt langsommere, fordi vi så noget af os selv i hinanden. På trods af vores forskelligheder eksisterer der en dyb forståelse af en smerte, fortvivlelses og styrke af vores position i samfundet, i verden.